Vis alle Få pladser Ledige Venteliste Udsolgt
Starttid Vis alle
Vis alle
Fra kl. 8
Fra kl. 9
Fra kl. 10
Fra kl. 11
Fra kl. 12
Fra kl. 13
Fra kl. 14
Fra kl. 15
Fra kl. 16
Fra kl. 17
Fra kl. 18
Fra kl. 19
Fra kl. 20
Vis alle
Vis alle
Vis alle
Vis alle
Instruktør Vis alle
Vis alle
resultater for
Mandag
Seniordamer | 533
Kl. 15:30 - 16:30
Flere tider
Lille hal
18 - 99 år
SeniordamerÅrslev Hallen mandag kl. 15.30-16.30Et motionshold for damer, der har mulighed for at gå til gymnastik i dagtimerne.Vi arbejder med grundtræning, små serier, lette danse, afspænding og måske håndredskaber, alt sammen til musik. Alle kan være med, og holdet er god til at tage mod nye deltagere. Vi gør meget ud af at have et godt socialt samvær.Du er velkommen til at kontakte undertegnede for yderligere information.Karen Jørgensen, tlf. 30 89 84 07
Dans og bevægelse 5-7 år | 505
Kl. 16:30 - 17:30
Flere tider
Lille hal
5 - 7 år
Dans & bevægelse: 5-7 år Årslev Hallens lille hal, mandag kl. 16.30-17.30 - opstart uge 40Dans og bevægelse er for de børn, der elsker at danse og bevæge sig til god musik.På holdet her er det allervigtigste, at du bare nyder at danse, når fx. MGP-sangene og andre gode sange brager gennem højtalerne.Vi skal øve os i at følge rytmer og lave små sekvenser, men timerne vil også udover dans indebære masser af leg og mange former for bevægelse.Hvis der er gange, hvor du har svært ved at komme afsted uden en forælder, må du gerne tage en af dem med på den betingelse, at de danser og leger med - og det er de velkomne til. Forældre må dog ikke sidde inde i hallen, hvor vi leger og danser, hvis de bare kigger på.Prisen er inklusiv opvisningstøj.Dansegladehilsner fra Sille, Amalie, Alma, Nanna og Mathilde Mathilde Borring, tlf. 26 82 21 75 
Minispring 0.-2. klasse | 507
Kl. 17:00 - 18:00
Flere tider
Gymnastiksal
5 - 8 år
Minispring 0.-2. klasseBroskolen gymnastiksal, mandag kl. 17.00-18.00Dette hold er til både drenge og piger, som har lyst til at have det sjovt. Til træningerne vil leg, bevægelse og læring gå hånd i hånd. Med en legende tilgang, får børnene udviklet deres motoriske færdigheder, styrke, balance og koordination, således at de får de bedste forudsætninger for at dygtiggøre sig kropsligt. Der vil også være fokus på børnenes sociale kompetencer såsom samarbejde og respekt for hinanden. En træning vil altid bestå af en opstart med lege og bevægelse til musik. Så vil der være forskellige redskabsbaner som vi skal lege, lære og springe på. Det kan fx være at kravle under og over forhindringer, gå balance, rulle, hoppe, stå på hænder, slå kolbøtter, træne vejrmøller og saltoer. Alle træninger slutter af med en fælles leg/aktivitet. Målet med træningerne er at børnene skal have det sjovt og mærke at de får brugt deres kroppe samtidig med de får en positiv og glad oplevelse med gymnastikken.Prisen er inkl. opvisningstøj.Instruktører:- Liselotte Klausen- Cecilie Enghuus.
SMART training | 537
Kl. 17:30 - 18:30
Flere tider
Loen, Husmandsstedet
16 - 90 år
SMART training – sjov træning til din hjerneVi holder prøvetime 31/8 kl. 17.30-18.30Husmandsstedet (Loen) - mandag kl. 17.30–18.30 Hjernen skal trænes livet igennem for at fungere optimalt – ligesom kroppen. SMART training booster din hjerne, så du bl.a. får øget opmærksomhed, styrket fokusering og bedre hukommelse. Træningen er et motorisk, sensorisk og logisk mix, der opleves som leg og så er det bare sjovt. Ved at lave enkle, sjove og finurlige øvelser, udfordrer du din hjerne, din motorik, dine sanser og træner din hjernes potentiale. Du tramper nye stier i din hjerne, du udvikler og træner din hjerne.Vi sætter hjernecellerne i spil med at huske, tænke kreativt, have overblik og i at holde koncentrationen med mange aktiviteter samtidig. Øvelserne trækker i smilebåndet, giver godt humør og god energi, både til dig og til hele holdet.SMART training er træning af hjernen med fysiske øvelser (lav puls). Du styrker og udfordrer din hukommelse og koncentration, samtidig med du forbedrer din koordination og din balance.SMART training giver øget modstandskraft mod stress, styrker balancen, koordinationsevnen, øje-hånd koordinationen, hukommelsen og indlæringsevnen og kan være med til at øge dine daglige præstationer og din trivsel.Kom alene, kom sammen med en du kender eller tag en hel flok med – alle kan være med.Kom i behageligt tøj og medbring evt. drikkedunk.Træningen foregår på et lille hold (max 12 deltagere). I alt 12 træningsgange.Eva Lindhardt Gaarsdahl, tlf. 22 54 59 04
Store drenge i voksne kroppe | 530
Kl. 18:00 - 20:00
Flere tider
Friskolens hal
30 - 65 år
Store drenge i voksne kroppeFriskolens Hal, mandag 18.00-20.00Alder: 30+Sæsonperiode: Mandag i uge 43 t.o.m. mandag i uge 13 2027. Ingen feriepauser.  Dette hold er for mænd af alle afstøbninger. Holdet er både for dig der aldrig har prøvet gymnastik før og kan lave en halv armbøjning og dig der har prøvet gymnastik før. Er du tidligere elitegymnast skal du nok primært komme for det sociale. Her lægges vægt på grundtræning med udgangspunkt i gymnastikken. Vi laver en træning hvor vi arbejder for at styrke vores kernemuskulatur og vores sundhed, ikke for at tabe os. Vi er et grundtræningshold, hvor der også er er elementer af begynderspring. Træningen består derfor primært af styrke-, konditions, og koordinationstræning, men vil også indeholde træning af smidighed, stresshåndtering og social omgængelighed. Sæsonen munder ud i en opvisning, hvor alle kan være med og vil indeholde elementer fra træningen. Vi laver 4 fællesspisninger i løbet af sæsonen, som alle ligger i forlængelse af træning. Vi slutter sæsonen af med en afslutningsfest. Vi er med til lokalopvisningen og 1. hovedkreds’ opvisning i Ringe. Her uddeler vi holdets vandrepokal til årets holdkammerat og gør lidt reklame for os selv.Hvis du gerne vil have en ugentlig aften, hvor du tæver din krop igennem og bagefter belønnes med en velfortjent og afkølet pilsner, så er dette holdet for dig. God energi!Klaus, Søren, Anders og Tue Klaus, tlf: 22806040, Søren, tlf: 40945487, Tue, tlf: 23720354, Anders, tlf: 29 82 87 18
Step | 534
Kl. 18:15 - 19:45
Flere tider
Gymnastiksal
18 - 99 år
Kære alle steppere, nye som gamle 😊Så er jeg tilbage igen, på opfordring, efter nogle års pauseJeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang igen og håber at se mangeUndervisningen vil være en kombi af step og styrke så hele kroppen bliver arbejdet igennemSerierne vil blive lette da det er motionen og samværet der vil være i fokus og så kan alle være medDer vil naturligvis være plads til ændringer/forslag. Det vigtigste er fællesskabet/motionenSå mød op uanset alder og kondition, det bliver helt sikkert sjovt 😊Holdet ligger mandag fra 18.15 – 19.45Mvh. Lene - tlf. 51 88 45 99
Tirsdag
Familiehold 3-6 år | 503
Kl. 16:00 - 16:55
Flere tider
Gymnastiksal
3 - 6 år
Familiehold 3-6 år tirsdagBroskolens gymnastiksal, Tirsdag kl. 16.00-16.55 Har du og din familie lyst til at danse, hoppe, tumle og lege sammen men mangler plads eller redskaberne - så er holdet her for jer.På familieholdet kan I gå til gymnastik sammen som familie og bevæge kroppen og have det sjovt sammen. Vi træner motorikken og booster selvtilliden gennem fede og udfordrende baner, men vi går også på opdagelsesrejser, laver sanglege, akrobatik mm.I skal som familie hjælpe os med at bygge og tage banerne ned.Udover en bane laves næsten altid et rum, hvor man kan trække sig ind og fordybe sig i lidt mindre vilde aktiviteter.Vi slutter af med en opvisning, hvor vi sammen som hold viser, hvad vi har arbejdet med i løbet af året. Holdet trænes af Andreas Birk Rønnow og Thala Larsen. Hjælpetræner er Kathrine Kjær-Hansen. Tilmelder du mere end ét barn på holdet, får du 275 kr. i rabat pr. efterfølgende barn. For at tilmelde dem, skal du betale fuld pris for alle børn, og efterfølgende skrive til kasseren på kasserer@aasgf.dk for at få tilbagebetalt rabatten.Prisen er inkl. opvisningstøj. Andreas Birk Rønnow: 26 33 27 32 Thala Larsen: 23 72 23 39
Crossdance | 524
Kl. 17:05 - 18:05
Flere tider
Gymnastiksal
16 - 99 år
CrossdanceBroskolens gymnastiksal, tirsdag kl. 17.05-18.05Et hold for alle M/K der kan lide at danse. Det er en modulopbygget time, der består af:- Dans- Bodytoning (Styrke)- Cardio (Pulstræning)- BalanceAlle kan være med. Simple koreografier til glad musik.og "NEJ" vi kaster ikke med  bildæk, men forbrænder masser af kalorier og endorfinerne får frit løb.Crossdance: "We don't sweat - we sparkle"Kom og vær med. Dorte Kærby - Tlf. 30 26 73 72
Motionsherrer | 532
Kl. 18:15 - 19:15
Flere tider
Gymnastiksal
18 - 99 år
Motionsherrer Broskolens gymnastiksal, tirsdag kl. 18.15 - 19.15Rigtige mænd går til gymnastik!Her er et hold for mænd, som har lyst til (og behov for) at få lidt motion mindst en gang om ugen. Vi arbejder med styrke, smidighed, udholdenhed, afspænding og udstrækning, som godt kan give sved på panden. Alle kan være med.Gymnastik er en dejlig måde at få motion på…!  Så kom og vær med.Holdet begynder i uge 38. Jørgen Jensen, tlf. 26 70 23 19
Onsdag
Dansemusene 0.-2. klasse | 509
Kl. 16:15 - 17:00
Flere tider
Lille hal
5 - 9 år
Dansemusene (0.-2. klasse)Onsdag 16.15-17.00 i Årslev Hallens lille halFor danseglade piger og drenge, der elsker musik og bevægelse. På dette hold kombinerer vi det bedste fra showdance, MGP-dans, hiphop og disco.Træningen er en energifyldt og sjov dansetime, som består af trin og små serier til velkendte sange, og der er fokus på danseglæde og fællesskab.Prisen er . inkl. opvisningstøj. 
ÅSG Junior Piger fra 7. kl. | 512
Kl. 17:00 - 17:45
Flere tider
Lille hal
12 - 19 år
ÅSG Junior Piger fra 7. kl.Onsdag 17.00-17.45 i Årslev Hallens lille halEt energisk dansehold for piger fra 7. klasse og opefter, hvor vi udforsker forskellige stilarter som fx showdance, hiphop, jazzballet, og formationsdans.Træningen bygges op omkring små serier, som vi løbende sætter sammen til længere danseflows og koreografier. Vi arbejder også med teknik, rytme, musikalitet og udtryk. Instruktør: Pia Prip Hansen
Qigong | 520
Kl. 17:30 - 19:00
Flere tider
Loen, Husmandsstedet
17 - 99 år
Qigong for alleHusmandsstedet - onsdag kl. 17.30-19.00Ved du, hvor vigtigt det er at trække vejret ”helt ned i maven” men har for travlt i hverdagen til at fokusere på det?Er du ofte træt og stiv i kroppen – en fornemmelse af at være ”rusten” og uoplagt? Så kan qigong være lige det, der er godt for dig!Qigong er mindfulness i bevægelse og kaldes også helsegymnastik eller kinesisk yoga.Qigong kombinerer en fuld kropstræning med mindfulness på en blid, nænsom og behagelig måde, der styrker og afstresser krop og sind.Hvordan udføres qigong?Qigong laves stående eller siddende. Vi arbejder med enkle øvelser, som består af langsomme bevægelser, åndedræt og tankekoncentration.Sådan foregår en træningssession:Hver træningssession består af en opvarmningsdel, forskellige fordybelsesøvelser/serier, hvor vi hver gang får arbejdet hele kroppen igennem, og træningen afsluttes med en meditation.Hvem kan deltage?Holdet henvender sig til alle M/K. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.Kom i behageligt tøj og medbring evt. drikkedunk. Marianne Gaarde Hansen, tlf. 24 48 78 90
ÅSG Mini Junior Piger 3.-6. kl. | 508
Kl. 17:45 - 19:00
Flere tider
Lille hal
8 - 13 år
ÅSG Mini Junior piger 3.-6. kl.Årslev Hallen, onsdag kl. 17.45-19.00Er du er klar til nogle fede træninger med sved på panden og smil på læben skal du kigge forbi ÅSG Mini Junior Piger. Her skal vi til at lave en masse lækker rytmisk gymnastik. Vi skal bl.a. arbejde med grundgymnastik og et håndredskab.  Der er plads til alle tøser lige fra nybegyndere til øvede, sammen bliver vi super gode. Så tag din ja-hat, dit gode humør og en veninde under armen og kom til en træning hvor du bliver udfordret i en masse fed gymnastik og lidt lege. Vi ses.Prisen er inkl. opvisningstøj.Instruktør: Dorte
Die Frauen | 516
Kl. 19:00 - 21:00
Flere tider
Lille hal
25 - 99 år
Die FrauenÅrslev Hallen - Onsdag kl. 19.00 - 21.00Hvis du er til god motion, hvor du hver anden gang kan blive væk, så er dette ikke holdet for dig. Holdet er til gengæld for dig, der elsker opvisningsgymnastik og glæder dig til at komme rundt i de fynske haller i løbet af foråret. Holdet er også for dig der elsker at lave rytmiske sammensætninger og nørde koreografier. Udover at øve serier, består en træning først på sæsonen typisk af mindst en times opvarmning kombineret med styrketræning. Senere stjæler serierne det meste af tiden. Vi opvarmer med små rytmiske sammensætninger, så vi også her øver vores hukommelse og koordineringsevne. Det kan også være nødvendigt, at du øver derhjemme.Holdet er kendetegnet ved god og uhøjtidelig vil desuden være 2-4 ekstra træninger, en juleafslutning samt en sæsonafslutning. Jeg forventer, at du prioriterer træningerne og de opvisninger vi er tilmeldt, da alle opvisninger er en holdpræstation, hvor lige præcis du mangler på dagen. Jeg forventer også, at du kommer med godt humør, positiv indstilling og at du gør dig umage - for det gør jeg :)Der vil være en ekstraudgift til køb af opvisningsdragt + håndredskab.Tina Magaard tlf. 93 96 15 85 
Torsdag
Spilopperne 4-5 år | 506
Kl. 16:00 - 17:00
Flere tider
Gymnastiksal
4 - 5 år
Spilopperne 4-5 år,  Broskolens gymnastiksal, torsdag kl.16.00-17.00Er du en super sej dreng eller pige, der er klar til at give den max gas? Så kom og pjat og hyg med os! Du er velkommen uanset, hvor meget gymnastik du har lavet før. Vi elsker at få brændt en masse krudt af og løber, leger, danser, hopper og laver kolbøtter. Vi har det vildt sjovt! Du skal være så stor at du kan gå til gymnastik, uden din mor og far er i gymnastiksalen! Hvis du er mest tryg ved, at din far eller mor er med, så kan vi anbefale et af de andre hold, der er for målgruppen.Prisen er inkl. opvisningstøj.Tina Ørbæk - 22115541
Mixspring 2.-6. kl. - ØVET | 510
Kl. 17:00 - 19:00
Flere tider
Friskolens hal
8 - 13 år
Mixspring 2.-6. klasse (8-13 årige) - ØVETFriskolens hal, torsdag kl. 17.00-19.00Spring mix er to hold i ét, fordelt i begynder og øvet. Som begynder er der fokus på de grundlæggende spring: håndstand, ruller, vejrmølle og rondat. Har man styr på dette, træner man som øvet, hvor vi bygger videre med flikflak, saltoer, skruer mm. Holdene har fælles opvarmning og afslutning og lige dele leg og rytme. Selvom det er et hold med fokus på gymnastikken, gør vi meget ud af det sociale. Vi forsøger at afholde 1-2 weekendtræninger i løbet af sæsonen, og deltager i opvisninger både i Årslev og Ringe. Prisen er inkl. opvisningstøj.Lisa Svelmøe tlf. 21 83 33 05
Mixspring 2.-6. kl. - BEGYNDER/LET ØVET | 511
Kl. 17:00 - 19:00
Flere tider
Friskolens hal
8 - 13 år
Mixspring 2.-6. klasse (8-13 årige) - BEGYNDER/LET ØVETFriskolens hal, torsdag kl. 17.00-19.00Spring mix er to hold i ét, fordelt i begynder og øvet. Som begynder er der fokus på de grundlæggende spring: håndstand, ruller, vejrmølle og rondat. Har man styr på dette, træner man som øvet, hvor vi bygger videre med flikflak, saltoer, skruer mm. Holdene har fælles opvarmning og afslutning og lige dele leg og rytme. Selvom det er et hold med fokus på gymnastikken, gør vi meget ud af det sociale. Vi forsøger at afholde 1-2 weekendtræninger i løbet af sæsonen, og deltager i opvisninger både i Årslev og Ringe. Prisen er inkl. opvisningstøj.Lisa Svelmøe tlf. 21 83 33 05
Dynamisk yoga | 535
Kl. 18:00 - 19:00
Flere tider
Gymnastiksal
18 - 70 år
Dynamisk yogaTorsdage kl. 18-19, Gymnastiksalen på Broskolen Bevægelse og Stræk, Styrke og Ro At mærke kroppen og få jordforbindelse.  Hver time arbejder vi med siddende, stående og liggende yogaøvelser. Vi arbejder med at styrke kroppen, øve smidighed og lytte til os selv og vores egen krop. Det handler ikke om at øvelserne skal være smukke eller se ud på en bestemt måde. Fokus er at mærke sig selv og give ro og selvkærlighed.Du kan være med uanset om du har prøvet yoga før eller det er dit første bekendtskab. Instruktør: Mette Bøgeskov
Yin yoga | 536
Kl. 19:00 - 20:00
Flere tider
Gymnastiksal
18 - 70 år
Yin YogaTorsdage kl. 19-20, Gymnastiksalen på Broskolen Kom for at slutte dagen med at finde ro og komme ned i kroppen Timerne er tilrettelagt efter yin Yogaen 3 grundprincipper Find din grænse: Kun du kan mærke din krop, du skal mærke efter, finde hvor din grænse, i det enkelte stræk, går. Jeg guider ind i strækkene og giver mulighed for at variationer til både at gå dybere i strækket og tilgodese din krops behov. Find stilheden: jeg bestræber mig på at skabe et rum, hvor du kan finde ind i ro i din krop og være i stilheden og det rolige åndedræt. Hold stillingen i lang tid: vi laver en håndfuld stillinger hver gang og bliver længe i stillingerne for at strække bindevævet og ikke kun musklerne. Yin yoga er for alle. Instruktør: Mette Bøgeskov
Søndag
Stjernemix 4 år -2. kl. | 504
Kl. 08:45 - 09:45
Flere tider
Gymnastiksal
4 - 9 år
Stjernemix 4 år til 2. klBroskolen gymnastiksal. Søndag 08.45-09.45Stjernemix er et springhold til aldersgruppen 4 år til 2. klasse. Holdet rummer alle i aldersgruppen uanset niveau og gåpåmod – der er plads til alle.Vi har fokus på motoriske færdigheder og gymnastikkens grundelementer. Vi arbejder med kropsspænding, kropsbevidsthed, styrke og meget mere, alt sammen tilpasset til børnenes alder.Disse elementer kommer i spil via en masse lege, hvor vi har fokus på bevægelsesglæde og samspillet mellem børnene.Holdet har fokus på springgymnastik og vi arbejder bl.a. med salto, vejrmøller og kolbøtter ud fra barnets aktuelle niveau. Man vil møde mange forskellige redskaber og hjælpemidler som kan hjælpe godt på vej.Holdet er med forældredeltagelse. Forældrene hjælper med at slæbe redskaber frem og tilbage, og guider eget barn i øvelser. Al nødvendig viden, tips og tricks gives af instruktør.Prisen er inkl. opvisningstøjTræner: Jonas Effersøe Westermann
Forældre-Barn 2-4 år | 501
Kl. 09:50 - 10:50
Flere tider
Gymnastiksal
2 - 4 år
Forældre-Barn 2-4 årBroskolens gymnastiksal, søndag kl. 09.50-10.50 - starter op i uge 38På vores hyggelige gymnastikhold skal vi synge og danse, hoppe og trille, lege og tumle. Vi giver den gas med sanglege, bevægelse og tumlebaner. Holdet henvender sig til de 2 - 4 årige og en forældre, som sammen vil have en hyggelig og sjov time med grin og nærvær. Vi forventer at forældre er en aktiv del af holdet og hjælper med at stille redskaber frem og tilbage på plads igen. Prisen er inkl. opvisningstøj
Vi takker vore sponsorer

Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening

Æblehaven 19, 5792 Årslev