Klubmodul henter siden
Voksenhold
Store drenge i voksne kroppe | 530
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Læs mere

Store drenge i voksne kroppe

Friskolens Hal, mandag 18.00-20.00

Alder: 30+

Sæsonperiode: Mandag i uge 43 t.o.m. mandag i uge 13 2027. Ingen feriepauser. 


Dette hold er for mænd af alle afstøbninger. Holdet er både for dig der aldrig har prøvet gymnastik før og kan lave en halv armbøjning og dig der har prøvet gymnastik før. Er du tidligere elitegymnast skal du nok primært komme for det sociale. Her lægges vægt på grundtræning med udgangspunkt i gymnastikken. Vi laver en træning hvor vi arbejder for at styrke vores kernemuskulatur og vores sundhed, ikke for at tabe os. Vi er et grundtræningshold, hvor der også er er elementer af begynderspring. Træningen består derfor primært af styrke-, konditions, og koordinationstræning, men vil også indeholde træning af smidighed, stresshåndtering og social omgængelighed.


Sæsonen munder ud i en opvisning, hvor alle kan være med og vil indeholde elementer fra træningen.


Vi laver 4 fællesspisninger i løbet af sæsonen, som alle ligger i forlængelse af træning. Vi slutter sæsonen af med en afslutningsfest.
Vi er med til lokalopvisningen og 1. hovedkreds’ opvisning i Ringe. Her uddeler vi holdets vandrepokal til årets holdkammerat og gør lidt reklame for os selv.

Hvis du gerne vil have en ugentlig aften, hvor du tæver din krop igennem og bagefter belønnes med en velfortjent og afkølet pilsner, så er dette holdet for dig.


God energi!

Klaus, Søren, Anders og Tue


Klaus, tlf: 22806040, Søren, tlf: 40945487, Tue, tlf: 23720354, Anders, tlf: 29 82 87 18

Startdato
19.10.2026
Slutdato
29.03.2027
950,00 kr.

Vi takker vore sponsorer

Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening

Æblehaven 19, 5792 Årslev