Jeg hedder Anders Elkær Jensen og er fra 1986. Jeg bor i Årslev sammen med min kæreste Mette og vores to børn Freja fra 2011 og Mads fra 2014. Til daglig arbejder jeg som læge og Ph.d.-studerende i Odense.
Jeg er uddannet gymnastikinstruktør fra 2005 gennem DGIs uddannelsesprogram og har trænet forskellige hold i aldrene 6-30 år. Jeg startede min trænerkarriere i Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening og fik senere hold i både Bolbrogymnasterne og Bellinge Gymnasterne. Jeg har trænet både konkurrencehold og opvisningshold, men den største glæde er for mig at træne opvisningshold.
Sæsonen 2018/19 bliver min 2. sæson i spidsen for MicroSpring og det bliver fedt! Det giver kæmpe glæde at se lyset i børns øjne når de lærer noget nyt eller kører fejlfrit gennem noget, de har arbejdet længe med. I mine timer får gymnasterne ris, når de ikke gør, som de skal, de får undervisning når de kæmper og prøver og de får ros, hver eneste gang de lykkes med selv de små ting, for når dagen er slut og vi alle skal i seng, så skal det have været sjovt at være til gymnastik!