Store drenge i voksne kroppe
Sdr. Nærå Friskoles Hal, mandag kl. 18.00 - 20.00
Aldersgrænse: 30+, du skal være fyldt 30 år for at deltage på holdet.
Sæsonperiode: Mandag i uge 43 2025 til og med mandag i uge 13 2026. Ingen feriepauser.
Dette hold er for mænd af alle afstøbninger. Her lægges vægt på grundtræning med udgangspunkt i gymnastikken. Vi laver en træning hvor vi arbejder for at styrke vores kernemuskulatur og vores sundhed, ikke for at tabe os. Vi er ikke et springhold, men et grundtræningshold. Træningen består derfor primært af styrke-, konditions, og koordinationstræning, men vil også indeholde træning af smidighed, stresshåndtering og social omgængelighed.
Vi skruer i sæsonen 2025-2026 træningen lidt tilbage mod det originale koncept og nedtoner derfor springtræningen, som vi ellers indførte i sidste sæson. Vi vil dog stadig flette springtræning for begyndere ind i løbet af sæsonen.
Vi laver 4 fællesspisninger i løbet af sæsonen og de ligger alle i forlængelse af vores træning. Vi slutter sæsonen af med en afslutningsfest.
Vi er med til ÅSG’s lokalopvisning i Årslev og 1. hovedkreds’ opvisning i Ringe. Her uddeler vi holdets vandrepokal til årets holdkammerat og gør lidt reklame for os selv.
Hvis du gerne vil have en ugentlig aften, hvor du tæver din krop igennem og bagefter belønnes med en velfortjent og afkølet pilsner, så er dette lige holdet for dig.
God energi!
Anders
Anders Elkær Jensen, tlf: 29 82 87 18